Administrations- og økonomikoordinator til Pepperl + Fuchs i Brøndby

Administrations- og økonomikoordinator (evt. deltid) til Pepperl+Fuchs A/S i Brøndby

  • Trives du i en administrativ rolle?
  • Er du struktureret, og har du flair for tal og bogholderi?  

Og leder du efter en virksomhed, som: 

  • Er uformel og rummelig? 
  • Giver stor fleksibilitet, udviser tillid og ynder selvstændighed? 
  • Har et højt fagligt niveau og gør en forskel for vores kunder? 
  • Og som gerne vil være med til at udvikle dig? 

……..så er du måske vores nye kollega? Vi er åbne for en dialog om arbejdstid og antal timer.

Virksomheden: 
Pepperl+Fuchs er kendt som pioner og innovator indenfor elektrisk eksplosionsbeskyttelse og sensorteknologi. Vores fokus er altid på kundernes individuelle krav: Med en passion for automation og banebrydende teknologi, brænder vi for at samarbejde med vores kunder - nu og i fremtiden. Vi forstår kravene på markedet, udvikler specifikke løsninger, og integrer dem i kundernes processer

Hos Pepperl+Fuchs A/S i Danmark vil du i hverdagen være en del af et agilt og salgsfokuseret mindre team - og samtidig have den opbakning, ro og stabilitet, der er kendetegnet ved at være en del af en stor, solid og velorganiseret international virksomhed. Vores omdrejningspunkt er teknisk salg og høj kvalitet. 

Vi tror på, at vores medarbejdere selv kan strukturere deres hverdag, og vi udviser derfor stor tillid og fleksibilitet i forhold til din arbejdsdag – til gengæld forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og målrettet og samtidig være en del af et team, hvor vi har fokus på at hjælpe hinanden.

Jobbet: 
Vi er på udkig efter en kollega med stor flair for de daglige administrative opgaver – herunder vores bogholderi. Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet i en tilsvarende rolle.

Du vil være en del af vores back-office funktion, og dine opgaver vil primært være fokuseret på: 

  • Daglig bogføring og regnskab
  • Bidrage til årsafslutning, herunder udarbejdelse af materiale til revisorer
  • Interne koncerntransaktioner og afstemninger
  • Momsindberetning samt produktregistreringer
  • Debitorstyring
  • Koordinering af ordre og kreditforsikring
  • Håndtering af leasing- og lejekontrakter
  • Sende løn- og pensionsoplysninger til lønbureauet
  • Behandling af medarbejderudlæg og ferieafholdelse

Hvem er du:
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet med både administrative og økonomiske opgaver. Du har en god forståelse for, hvordan administrative processer hænger sammen i en virksomhed, ligesom du har en god forretningsforståelse. Du trives i et lille team, hvor vi er fleksible og hjælper hinanden, og du har gerne mange bolde i luften uden at miste overblikket. Du:

  • Taler og skriver flydende dansk
  • Behersker engelsk på et højt niveau
  • Har erfaring med MS Office - særligt Excel
  • Har arbejdet med ERP-systemer (oplæring tilbydes)

Du arbejder selvstændigt og struktureret og er god til at prioritere og har stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Det er vigtigt for dig at være proaktiv og tage ansvar for dine opgaver og vores fælles hverdag.

Hvad kan vi tilbyde: 

  • At være en del af en solid international og anerkendt virksomhed 
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der hjælper hinanden
  • Stort fokus på samarbejde – også med dine kollegaer i Sverige
  • Et grundigt oplæringsforløb
  • At arbejde med nogle spændende kunder i den danske industri 
  • En høj grad af selvstændighed
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og evt. deltid  
  • Fast løn, en fælles årlig bonusordning, pension og sundhedsforsikring 

Kan du gøre en forskel for vores fælles hverdag?
Så lad os endelig høre fra dig!
Hammer Andersen bistår med denne rekruttering - ræk ud til Sr. Recruiter Gitte Kjærgaard, hvis du har spørgsmål.

Hjemmeside
pepperl-fuchs.com/da-dk

Lokation
Storkøbenhavn



Kontakt

Camilla Hammer
Senior Director

ch@hammerandersen.com

+45 93 97 77 97


Gitte Kjærgaard
Head of Engagement

gk@hammerandersen.com

+ 45 20 62 37 27


rekruttering – fra ledelse til specialister


Siden 2006 har vi gennemført mere end 2.500 executive search - og headhuntingopgaver – fra topledelse til højt specialiserede profiler. Vi har kontorer i København og Aarhus.

Vores konsulenter har rig erfaring med rekruttering og er specialister inden for deres respektive områder. Vi har adgang til alle relevante værktøjer til at gennemføre målrettet headhunting både nationalt og internationalt og anvender udelukkende markedets førende analyser. Vi giver aldrig op og sikrer altid en grundig og professionel proces.

Hammer Andersen

(+45) 70 27 47 77

info@hammerandersen.com

Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om rekruttering med Hammer Andersen. 

Vi glæder os til at tale med dig.